Back to All Events

Frue Plads Marked, Copenhagen - 10, 11, 12. august 2023


  • Vor Frue Kirke 8 Nørregade Copenhagen, 1165 Denmark (map)

https://dkod.dk/fruepladsmarked/

Mød 120 kunsthåndværkere og designere på Frue Plads Marked den 10., 11. og 12. august 2023

Hvert år siden 1983 har de professionelle kunsthåndværkere og designere indtaget den smukke Frue Plads i hjertet af København. Frue Plads Marked er en institution i byen, der byder på det nyeste danske kunsthåndværk og design inden for tekstil, keramik, grafik, glas, smykkedesign og træ. Med sine over 100 udstillere er Frue Plads Marked da også det største udendørs marked for kunsthåndværk i Skandinavien.

Begivenheden fungerer på én gang som scene og formidlingsplatform for samtidens kunsthåndværk og design. Men det helt særlige ved markedet er, at du kan gå fra bod til bod og på ganske få kvadratmeter få overblik over nogle af de dygtigste udøvere i Danmark lige nu. Her møder du personen bag produktet og får hele historien om værkerne. Her er chancen for at høre, hvordan tingene bliver til rundt omkring på værkstederne, og ikke mindst hvorfor det er nødvendigt at bevare både de gamle stolte håndværksdiscipliner og give plads til alle de spændende nye teknikker og udtryk.

ÅBNINGSTIDER

Torsdag den 10. august kl. 12-18
Fredag den 11. august kl. 10-18
Lørdag den 12. august kl. 10-18

ADRESSE

Frue Plads
1168 København K.